Jeg sidder til møde i ”the Political Committe” under den såkaldte forårssamling i Nato’s parlamentariske forsamling (Nato PA). Det er søndag og jeg har netop hørt et ret spændende indlæg fra den norske udenrigsminister Jonas Gahr Støre. Emnet han talte mest om var ”High North”, og det er faktisk et emne Danmark har sat på dagsordenen.
”High North” er i Nato-sammenhæng en beskrivelse af det nordatlantiske havområde omkring nordpolen, som landene Rusland, Canada, Norge, Danmark/Grønland og USA har direkte kystlinie mod.
Når emnet er på dagsordenen i Nato PA, skyldes det, at de stærkt smeltende ismasser betyder, at adgangen til dette havområde bliver stadig større/nemmere, og det betyder muligheder for sejlads gennem de såkaldte nordvest- og nordøstpassager, og det vil gøre sejltiden fra Europa til Kina og Japan 40% mindre (og billigere). Desuden vil mulighederne for at udvinde energi og andre råstoffer blive betydeligt forøgede, når isen smelter.
Derfor er emnet på dagsordenen i Nato PA, og Rusland er – som sædvanlig – imod, at Nato skal tage også dette emne på dagsordenen. Den norske udenrigsminister gjorde det dog klart, at selvom Norges grænse mod Rusland er fredelig er alene størrelsesforholdet mellem Norge og militærmagten Rusland en god grund til, at Norge også i dette spørgsmål holder sig til Nato-alliancen. Ikke fordi der forudses en konflikt, men alene fordi styrkeforholdet på forhånd er skævt mellem Norge og Rusland.
Det var et meget stærkt og modigt indlæg af Gahr Støre – hatten af for det – men det var også nødvendigt. Alle landene i området udover Rusland er Nato-lande, og derfor er Nato det helt rigtige forum for at tage emnet op i – ikke for at antyde en forestående militær konflikt, men netop for allerede nu at fjerne ethvert tiltag til militarisering af området hos alle landene.
Nordpol-området er anderledes en Antarktisk, fordi nordpolen ikke er et landområde, men reelt et hav med en hel del is. Hvis isen smelter er det et havområde modsat sydpolen, som under isen er et landområde. Det er derfor internationale konventioner – havretskonventionen – der regulerer forholdene omkring nordpolen. Det er der enighed om blandt landene omkring havområdet, og derfor er der ikke – som nogen i EU tilsyneladende mener – behov for at udarbejde en ny traktat vedr. ”High North”.
Konklusionen bliver formentlig, at Nato følger udviklingen i High North tæt, men også at dette sker i tæt samarbejde med Rusland.
Dette kan diskuteres på facebook forsvarsgruppen & debatforumet: Soldaten i Centrum
Tags: Dyrby Paulsen, forsvar, High north, John Dyrby, John Dyrby Paulsen, Jonas Gahr, Nato, NATO PA, Norge, Socialdemokraterne, Socialdemokratiet
maj 26, 2009 kl. 2:03 pm |
Hej John Dyrby.
Tak for et spændende indblik i den interne NATO-debat. Har selv arbejdet en del med Arktis og har bl.a. udarbejdet en rapport om emnet (http://www.difms.dk/files/upload/20090512_135412_DIMS09KeepItCoolHenrikJedigJoergensenOgJonRahbek-Clemmensen.pdf). Vores opfattelse af den arktiske dynamik peger på at Ruslands ageren i regionen primært formes af NATO’s ditto og kun i mindre grad af en kamp om ressourcer. I den forbindelse opstår en række interessante spørgsmål, der er med til at forme vores opfattelse af NATO’s fremtidige Arktisstrategi:
- Hvordan kan man oparbejde kapabiliteter i området uden at Rusland tolker dette som en aggressiv handling?
- Hvilke civile og militære udfordringer medfører udviklingen i den arktiske region? Og hvordan kan disse håndteres på forskellig vis?
- Hvad er EU’s og NATO’s roller i dette spil? Og hvordan har de forskellige lande interesser i at dette gøres til et NATO-, frem for et EU-, issue?
Mvh
Jon Rahbek-Clemmensen
Forsker, Dansk Institut for Militære Studier
maj 26, 2009 kl. 2:06 pm |
I den forbindelse afholdes der d. 23/9 en international konference om dette emne i København – bl.a. med deltagelse af den internationale sikkerhedsekspert G. John Ikenberry.
Mvh
Jon
maj 28, 2009 kl. 3:49 pm |
Hej Jon,
Tak for dine kommentarer og spørgsmål, som jeg hermed iler med at besvare … jeg er iøvrigt enige med de fleste af jeres betragtninger
- Hvordan kan man oparbejde kapabiliteter i området uden at Rusland tolker dette som en aggressiv handling?
+ Rusland har allerede opbygget en ”arktisk indsatsgruppe”, og det er Rusland i sin gode ret til. Det vigtigste er, at der er løbende dialog med Rusland om indsatser og samarbejde om ”alt hvad der kan samarbejdes om”, så Rusland føler sig informeret og medinddraget.
- Hvilke civile og militære udfordringer medfører udviklingen i den arktiske region? Og hvordan kan disse håndteres på forskellig vis?
+ Udviklingen medfører i sig selv kun meget få militære udfordringer, og der er ingen, der har interesse i at optrappe en ren militær tilstedeværelse. De mest presserende civile udfordringer er mht. SAR og efterførskning og udnyttelse af områdets råstofforekomster.
- Hvad er EU’s og NATO’s roller i dette spil? Og hvordan har de forskellige lande interesser i at dette gøres til et NATO-, frem for et EU-, issue?
+ Det er sådan set meget enkelt: der er 5 lande med kystinteresser i området: USA, Canada, Danmark/Grønland, Norge og Rusland, hvoraf de 4 er med i Nato, og det sidste (Rusland) ”har kontakter” til Nato. Omvendt er kun et af de 5 lande med i EU (Danmark, og Grønland er faktisk ikke), så EU er ikke rigtig relevant i den sammenhæng. Hertil kommer, at EU forlaget om at lave en arktisk traktat ikke rigtig støttes af nogen, da det er den generelle opfattelse at fx territorialforholdene reguleres af de eksisterende havretskonventioner (USA er enige i denne vurdering, man har vist ikke tilsluttet sig endnu).
Nato’s rolle i denne sammenhæng er alene at agere forum for fælles drøftelser, herunder med Rusland.